Lidt om at blogge og bare lige for at bevise,

at når jeg strikker, ja, så er det altså sjaler. Dette her får mest opmærksomhed. Det er 2. gang jeg prøver at strikke dette sjal. 1. gang blev det aldrig færdigt. Det var meget tæt på at være færdigt, da vores hundehvalp på daværende tidspunkt, kom forbi strikkekurven og fik vældig lyst til at lege!! Sjalet stod ikke til at redde....., men hvalpen overlevede trods alt alle mine eder. Nu prøver jeg altså igen. I en anden farve end dengang, men samme garn - nemlig NZ lammeuld. Sjalet er måske nok lidt ordinært, men det skal der også være plads til engang imellem, ikk. Det er i hvert fald hygsomt arbejde, det kan strikkes alle steder, alene og sammen med andre. Mønsteret er enkelt, og jeg skal lige ha' et ½ mønster mere og et til og et til.......

Så har jeg forsøgt mig ud i skyggestrik. Har aldrig prøvet dette før. Har haft opskriften på Bente Rønbjergs skyggesjal til at ligge lææææææænge og nu skulle det altså være. Ikke nemt at se skyggevirkningen på dette billede, men jeg garanter at den er der *S* Jeg strikker også dette i NZ lammeuld. Det er dejligt garn til billige penge. Skyggestrik er meget nemt at strikke, men det er kun lige blevet til den spæde start, ikke fordi det er træls, men der har været andet der trak.

Må hellere lige få med at begge sjaler bliver strikket af garn fra "eget garnlager", så det begynder så småt at svinde ind i det. Næste sjal jeg skal lave, skal starte med MANGE masker for at "vokse sig mindre" i stedet for som nu, hvor rækkerne bare bliver længere og længere og længere. Jeg TROR nok, at jeg vil kaste mig ud i et islandsk sjal med rigtig meget tællearbejde, men mere om det senere.

Så er der gang i en debat om hvorfor man egentlig har en blog. For mig selv kan jeg kun svare: "Fordi det er sjovt". Jeg storhygger mig med at blogge, følge med i en masse andre blogs (gud ske tak og lov for bloglines - da jeg vel at mærke fik det til at virke, jeg er jo ikke noget computer-geni). Hvilket fører til mit andet argument. For ganske få år siden ville begge mine unger ha' computer med INTERNET-adgang. Nej, sagde mor her. Det har vi sgu ikke noget at bruge til. Det er bare en udgift vi ikke har brug for. Ja, ja det var jo dengang ikke! Indrømmer blankt at det er mig som sidder mest ved skærmen nu *G*. Idag bevæger jeg mig nogenlunde stabilt rundt i computerverdenen. Er ikke bange for at krybe på og lære nyt, det er godt nok ikke altid det ender godt, men det er jo en snak vi kan tage en anden dag. *LOL* Jeg har lært en masse andre strikkenørder at kende og mødt en verden af andre strikkegale mennesker - SKØNT. Jeg ved, at der er et par stykker af mine venner der læser her engang imellem, men det er også fordi de er ramt af gale strikkepinde. Ellers er det ikke noget jeg går og reklamerer med mellem familie og venner. Skal dog lige nævnes at jeg for kort tid siden modtog en kommentar fra min storebror som helt tilfældigt havde fundet frem til min side via internettet, så det kan da godt være, at han smugkigger indimellem nu. Det skal jeg la' stå i det uvisse.